Udskriv dette indlæg

Kan du stole på produktanmeldelser på nettet?

Google resultater på søgningen "actifry anmeldelse"

Google resultater på søgningen “actifry anmeldelse”

Internettet bugner af alle mulige former for produktanmeldelser, men kan du stole på dem? Er de objektive? Eller bliver den der anmelder i virkeligheden betalt af producenten for at anmelde produktet?

For nylig overvejede jeg, om jeg skulle købe mig en Tefal Actifry, en lille køkkenmaskine, som jeg har hørt man kan lave ”sunde” pommes frites i med bare en skefuld olie. Maskinen er imidlertid ret dyr, så jeg kunne godt tænke mig at se nogle anmeldelser af produktet for at se, om den nu også er så god i virkeligheden som reklamerne siger.

Og hvad gør man så, jeg gik selvfølgelig på Google og skrev ”Actifry anmeldelse” og frem kom resultaterne, du ser her til højre. Og så var det jo ellers bare at gå i gang med at tjekke anmeldelserne. Jeg måtte imidlertid ret hurtigt konstatere, at alle anmeldelser måske på nær en enkelt, var købt og betalt af producenten, Tefal.

5 af de første 10 søgeresultater er alle blogs der har anmeldt en Actifry sponseret af Tefal, 2 er såkaldte splogs, som jeg tidligere har skrevet om, reklamesider forklædt som blogs, 2 er links til en forhandler af produktet og så er der en videoanmeldelse, som ifølge videoen selv ikke er betalt af producenten.

På en måde burde resultatet måske ikke være så overraskende, da det i dag er helt almindeligt, at producenter får forskellige bloggere til at anmelde deres produkter og i den forbindelse stiller produktet gratis til rådighed (og måske oven i købet betaler for anmeldelsen). Omvendt synes jeg, det er lidt skræmmende, at man af samme grund ikke kan have samme tillid til produktanmeldelser på nettet som tidligere. For er der i disse tilfælde tale om brugbare produktanmeldelser, eller er der bare tale om en anden form for reklamer for produktet?

I tilfældet med Actifry har bloggerne trods alt i deres indlæg gjort opmærksomme på, at deres indlæg var sponseret af Tefal, og bloggerne vil sikkert sige, at sponseringen ikke har ændret på, at det er deres ærlige mening om produktet, de skriver. Men det er svært helt at frigøre sig fra tanken om, at de nok i hvert fald gerne vil undgå at være alt for kritiske, idet de måske så ikke får flere produkter til test.

Hvad synes du, kan man stole på sponsorerede produktanmeldelser?

Se resultat

Loading ... Loading ...

 

Skriv en kommentar




Hvis du gerne vil have et billede knyttet til dine indlæg, kan du få det hvis du får dig en Gravatar.

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.