For nylig kunne man i Berlingske Tidende læse, at Rejse-Ankenævnet havde tilkendt en familie 27 kr. i erstatning for manglende varmt vand i 6 dage på hotellet under et ferieophold i Tyrkiet. I 6 dage havde det altså ikke været muligt for familien på 3 at tage bad på hotellet. Gentagne klager til såvel hotellet som til rejsebureauet, der havde solgt rejsen, hjalp ikke. Familien krævede efterfølgende 700 kr. i erstatning pr. person, i alt 2.100 kr.

Rejsebureauet var enigt i, at familien var berettiget til erstatning, men var kun indstillet på at betale 500 kr. i alt, svarende til 27 kr. pr. manglende bad pr. person pr. dag.

Det bemærkelsesværdige i denne historie er ikke, at rejsebureauet kun vil betale 500 kr. i erstatning. Det bemærkelsesværdige er, at Rejse-Ankenævnet tilsyneladende har været enigt med rejsebureuaet i, at en erstatning af den størrelse var rimelig.

Når man lejer et hotelværelse på en ferie, er det vel normalt med 2 hovedformål. For det første for at have et sted at sove og for det andet for at have et sted at kunne få sit daglige bad. Hvis et af disse to formål ikke opfyldes, skulle man synes, at det normalt måtte berettige til et betydeligt afslag i prisen. Såvel rejsebureauet som Rejse-Ankenævnet fandt imidlertid kun, at denne mangel berettigede til en reduktion på 15 % af prisen for hotellejligheden.

Rejseankenævnet er jo sammensat af en uvildig formand, der er landsdommer, 2 repræsentanter for erhvervssiden og 2 repræsentanter for forbrugerne. Idenne sag kunne man godt have ønsket (og måske også forventet) at i det mindste forbrugernes repræsentanter havde været noget mere forbrugervenlige end resultatet viser var tilfældet.