Marie France er kun ude efter dine penge

Af |2009-06-06T19:22:35+00:0011. december 2008|Falske clairvoyante, Markedsføring|4 kommentarer
Marie France

Marie France

Der gik to måneder og ikke som lovet 2 dage, men nu har jeg endelig hørt fra Marie France. Og det er der tilsyneladende også mange andre, der har, ud fra de mange kommentarer til mit seneste indlæg om den påstået clairvoyante ældre dame.

Men måske det var ventetiden værd, for jeg har modtaget ikke bare ét, men to breve fra Marie France, et hvor hun lover at opfylde mine 7 ønsker og så et ekstra, som kun er sendt til mig, fordi jeg er noget helt specielt. I bonusbrevet fortæller Marie mig, at hun vil udføre et helt særligt ritual for mig, og sende mig de tal, der garanterer mig en af de store lottogevinster i januar måned. Det lyder næsten for godt til at være sandt…

I brevet skriver hun bl.a.:

Et stort tillykke. Du har løst gåden om den Gyldne kvadrat korrekt!

Lykketalisman Marie France har sendt mig

Lykketalisman Marie France har sendt mig

Jeg vil nu sørge for, at du får opfyldt dine største ønsker, og tage mig
af de problemer, der fylder mest hos dig i øjeblikket.
Det kommer til at tage nogle dage, men jeg lover dig at skrive inden for
en uge, så snart jeg er færdig. (Jeg venter på en helt speciel
månekonstellation, så jeg kan komme til at udføre et særligt ritual).

Jeg fornemmer at dit tilfælde er ganske usædvanligt, og derfor mener
jeg, at du har fortjent særlig opmærksomhed. Og siden jeg udførte min
første tydning vedrørende din person, ved jeg også, at du er et overmåde
værdifuldt menneske.

Jeg har derfor en god nyhed til dig. Jeg har besluttet, at spørge
fremtiden om de tal, du skal bruge til at få en af hovedgevinsterne i
lottotrækningen i januar. Du skal vide, Peter, at jeg egentlig var holdt
med disse tydninger, da de ganske enkelt kræver for meget energi og jeg
begyndte at føle mig en smule udmattet.

Men jeg vil foretage denne clairvoyante tydning af lottotallene én
gang til, fordi din situation berører mig dybt.

Og som begrundelse for hvorfor det netop er mig, hun vil hjælpe, skriver hun:

Dit liv har absolut ikke altid været lige nemt. Du har ofte følelsen af
at være forfulgt af et nærmest utroligt uheld.

På trods af alt det, som du bar måttet udholde, har du igen og igen
fundet modet til at komme videre, for dig selv og for dem, der elsker
dig.

Først på side 6 ud af 6 tætskrevne sider viser Marie France sit sande jeg og afslører, at det hele drejer sig om at få mig til at sende hende penge. 460 kr. helt præcist. Ikke så meget fordi hun vil have, jeg skal købe noget af hende, men som en slags tak fordi hun har udvalgt mig og kun mig til at være den sidste hun udfører sit lottoritual for.

Det eneste man kan være sikker på her er vist, at man aldrig ser nogen af pengene igen, hvis man vælger at betale i et falsk håb om den store gevinst. Selv om hun ellers tilbyder en “fuld tilfredshed eller pengene tilbage” garanti.

Det andet brev, svaret på mine bønner, mine 7 ønsker, som hun lovede at opfylde helt gratis, viser sig også alene at have det formål at få mig til at betale 580 kr. for at få hendes “STORE TOLKNING – Gyldne forudsigelser for de kommende 12 måneder”. På 8 tætskrevne sider fortæller Marie France om alt det gode hun kan gøre for mig, men på sidste side, side 9, får jeg at vide, at jeg skal betale, hvis jeg ønsker at modtage de gyldne forudsigelser.

Egentlig skulle jeg som sagt betale 580 kr., men igen er Marie France flink og giver mig en lykkegave som består af en helt udsædvanlig rabat på 200 kr., så jeg slipper med at betale 380 kr. for den “STORE TOLKNING”.

Læs de to breve fra Marie France her og se, om du kan genkende ting fra de breve du eventuelt selv har modtaget:

Brev 1 fra Marie France

Brev 2 fra Marie France

Jeg er ikke clairvoyant, men for den halve pris tør jeg nu alligevel godt spå, at de mange ønsker hverken går mere eller mindre i opfyldelse af at sende penge til Marie France…

4 kommentarer

  1. Desiree 9. juni 2009 kl 15:39 - Svar

    Alle dem der lover alle disse ting, er fupmagere.. Med “disse ting” mener jeg, dem der lover dig større lykke, og den HELT store gevinst i lotto. For hver gang man skal have en Korrespondance med vedkommende vil det kun komme til at koste endnu flere penge. De VED at der altid er en ulykkelig sjæl derude, derfor ved de også at der er et marked.
    Man kan så diskutere om det ikke er godt for nogle.. Hvis vi ser bort fra den “store lottogevinst” som helt sikkert aldrig bliver vundet, så plejer “medier” som disse, at have en masse råd til hvad man skal gøre for at føle sig lykkeligere.. og nogle tror så på det og BLIVER lykkeligere til et vist punkt. Jeg kender flere der har meldt sig til medier, som er meget lig denne som beskrives her.. alle har ikke opnået en disse med deres specifikte ønsker, men har opnået at lære at TRO på at tingene bliver bedre.. Og TROEN på netop dette, er nøglen til at få det til at ske.
    Det er noget man kan gøre helt selv ganske gratis.. Mediter, fremsig en trylleformular, udfør en seance eller lav et ritual.. der er massere af inspiration på biblioteket..
    Jeg har studeret denne genre meget i bøgerne, og sammenlignet dem med de udførlige “opskrifter” der kommer med posten.. for dem der betaler vel at mærke.. Og det er HELT det samme.. Jeg vil vædde på at de også har fundet deres inspiration på biblioteket, og bare har set et marked, med mulighed for et stort salg.. for at leve på folks sorger.
    Mit råd.. lad være at betale.. det du får ud af det, er det samme som du kan finde inspiration til på nettet eller biblioteket.

  2. tanja fast 13. marts 2009 kl 09:51 - Svar

    Tænk sig, at nogen derude rent faktisk sidder og udsender sådanne breve for at få folk til at indbetale dem nogle penge… Jeg tænker, at dette burde undersøges nærmere. Kan man ikke få det ud i medierne, og få dem til at undersøge disse her er pengeslugere. Der er da flere programmer, der undersøger svindlere… Tja bare en tanke….

  3. cindie 20. februar 2009 kl 14:37 - Svar

    Mine breve er helt ens med dem du har fået…

Skriv en kommentar