Den magiske talisman

Den magiske lykketalisman

Får man virkelig sine vildeste ønsker opfyldt, hvis man sender penge til Marie France?

Nej, det gør man ikke. Der er tale om plattenslageri. Vildledende og dermed strafbar markedsføring i henhold til markedsføringslovens § 2 (nu § 3), har Forbrugerombudsmanden tidligere udtalt. Jeg har nu søgt lidt på nettet og her er, hvad jeg har fundet frem til.

Under hovedoverskriften “Eksempler på fup” skrev Forbrugerombudsmanden i 2005 sådan her om Marie France:

Ser du i postordrekataloger tilbud om at få lagt dit horoskop helt gratis? Kan du få 7 ønsker opfyldt? – og løfter om lottogevinster og lykke, hvis du benytter dig af et tilbud fra Maria Duval, Marie France eller andre spåkoner i udlandet?

De fiktive spåkoner tilbyder magiske talismaner og personlige råd gennem brevkorrespondance

med forbrugerne. De magiske talismaner er imidlertid ikke mere magiske end et almindeligt stykke papir, og de “personlige råd” er

nøjagtig ens – uanset hvem “spåkonen” skriver til. Det eneste magiske ved spåkonerne er deres evne til stadig at finde på nye påskud til at opkræve flere penge hos forbrugerne, som ønsker at finde lykken i livet. Forbrugerombudsmanden må stærkt fraråde forbrugerne at betale til spåkonerene, hvis virksomhed er det rene plattenslageri.

Forbrugerombudsmanden oplyser også på sin hjemmeside, at der slet ikke står nogen “spåkone” bag annoncerne.

Flere danske medier lovede for nogle år siden at afstå fra at bringe reklamer for selskabet bag Marie France fremover. Men nu har en ny kuponhæfteudgiver, Responsgruppen ApS, tilsyneladende accepteret at indrykke en reklame. Måske det hænger sammen med, at det koster 219.000 kr. at indrykke en annonce svarende til den, som Marie France indrykkede for nylig (125.000 kr. ved halvt oplag). Men så kommer reklamen også ud til 1,8 millioner husstande og 250.000 e-mail adresser ifølge Responsgruppens egen hjemmeside.

At et firma er villig til at bruge så mange penge på markedsføring viser jo noget om, hvor mange penge der formentlig er i denne form for fup-markedsføring. Mindst 600 forbrugere skal narres bare for at få annonceringsomkostningerne hjem. Men det må firmaet bag Marie France jo have vurderet kunne lade sig gøre, for ellers ville det jo være en dårlig forretning at indrykke annoncen. Og tro mig om ikke også de har en forventning om, at væsentlig flere lader sig narre.