Er Danmark det nye Kina

Af |2011-07-09T12:53:16+00:009. juli 2011|Retssikkerhed|0 kommentarer

Internettet ingen adgangI Danmark bryster vi os ofte af vores ytringsfrihed og af vores forbud mod censur. Hvis vi har lyst, kan vi lave muhammedtegninger, selv om det krænker en masse. Og aviser og alle andre har i det hele taget ret til at skrive og sige, hvad de vil. Men gør de noget ulovligt, kan de naturligvis straffes for det bagefter.

Men vores frihed er under pres. Især når vi taler om friheden på internettet, som det danske Folketing begrænser i højere og højere grad. Så meget at man næsten skulle tro, vores politikere havde været på studiebesøg i Kina.

I Kina overvåger staten borgernes brug af internettet i meget vid omfang, så borgerne ikke kan få adgang til ”skadeligt” materiale. Og det er vel at mærke den kinesiske stat, der definerer, hvad der er ”skadeligt”.

Den form for censur er vi faktisk også begyndt på her i Danmark, og den spreder sig voldsomt i disse år. Det startede med børneporno, hvor internetudbyderne påtog sig i samarbejde med politiet at spærre for adgang til hjemmesider, hvor der ligger børneporno. Det er selvfølgelig svært at argumentere for, at der er noget galt i det, og var det blevet ved det, havde problemet jo heller ikke været stort.

Men overvågning og lignende tiltag starter altid på områder, hvor der er en bred forståelse for nødvendigheden heraf, og så breder det sig efterfølgende til andre mindre nærliggende områder. Og hvad blokeringen af hjemmesider angår, stoppede det selvfølgelig ikke med hjemmesider, der indeholdt børneporno.

Næste område, det gik ud over, var udenlandske spillesider på internettet, som Folketinget for at beskytte det danske spillemonopol ville sikre sig, at vi ikke kunne få adgang til. Her taler vi om hjemmesider, som det ikke er ulovligt for os forbrugere at besøge, og hjemmesider som måske opererer helt lovligt efter reglerne i selskabets hjemland. Men sådanne hjemmesider skal internetudbyderne blokere for, når de får besked herom, og gør de ikke det, kan de straffes.

Og for nylig gik det ud over udenlandske hjemmesider, der udbyder lægemidler. Her har man skrevet ind i loven, at man forventer, at internetudyderne efter en ”henstilling” fra en myndighed vil spærre for adgangen til en given hjemmeside.

Det uhyggelige ved denne udvikling er, at der jo i alle tilfælde er tale om en forudgående censur, som foregår helt uden at en dommer får lejlighed til at tage stilling til, om det overhovedet er i orden. Her er man ikke uskyldig til det modsatte er bevist. Man dømmer på forhånd, og der bliver såmænd aldrig en retssag, sådan som det skete i gamle dage, hvor man jo prøvede at stoppe hvad man mente var ulovligheder, ved at anlægge en retssag mod den, der overtrådte loven. Det er åbenbart for besværligt og ikke længere nødvendigt nu om dage. Men så kan vi efter min mening heller ikke længere bryste os af, at vi lever i en retsstat. Nu dømmer staten på forhånd – uden retssag.

Og det stopper ikke her. Ifølge et nyt forslag fra Justitsministeriet skal det ikke længere være muligt at benytte frit tilgængelige trådløse netværk på biblioteker, cafeer mv. uden at man lader sig registrere og fremviser gyldig legitimation. Staten vil simpelthen have al dansk internettrafik overvåget og registrere alle der bruger internettet helt lovligt for at gøre det nemmere at fange nogle få, som laver noget ulovligt. Er det virkelig rimeligt? Jeg synes, det er at gå alt for langt i mistænkeliggørelsen af den almindelige dansker.

Og endelig har vi de private virksomheder inden for musik- og filmindustrien, der overvåget internettet for at se, om nogen downloader ulovligt materiale. Her er staten netop nu i gang med at etablere et system, hvor musik- og filmselskabernes advokater får lov til at kræve, at internetudbyderne skal sende advarselsbreve ud til abonnenten på en internetforbindelse, som advokaterne påstår, der er downloadet ulovligt materiale fra. Igen – ingen dommer, ingen retssag – blot en påstand fra den der føler sig krænket om, at der er foregået noget ulovligt.

I dag er det for sent at diskutere, om vi ønsker et overvågningssamfund eller ej, vi har det allerede. Men det bliver langt værre, hvis ikke nogen siger stop. Det er på tide at råbe vagt i gevær, hvis ikke det skal tage overhånd.

Skriv en kommentar