Udskriv dette indlæg

Lad dig ikke true af advokatfirmaet OPUS

Ifølge en række medier har mange danskere de seneste dage modtaget et brev fra et advokatfirma ved navn OPUS med krav om, at de skal betale 2.200 kr. for ulovligt at have set/streamet filmen ”And so it goes”, angiveligt via den populære, men ulovlige streamingtjeneste Popcorn time.

Det er efterhånden nogle år siden, vi sidst har set den slags metoder anvendt. Det var tilbage i midten af 2000’erne, hvor det der dengang hed Antipiratgruppen sendte lignende trusselsbreve ud til folk.

Både Vestre og Østre Landsret frifandt allerede dengang (i 2008) forbrugere for lignende erstatningskrav, fordi Antipiratgruppen ikke kunne bevise, at det var abonnenten på internetabonnementet selv, der havde foretaget den ulovlige streaming/download af filmen.

Dengang var det Antipiratgruppens opfattelse, at det var forbrugerne, der skulle bevise, at det ikke var dem, der havde foretaget sig noget ulovligt. Det var også Antipiratgruppens opfattelse, at forbrugerne skulle bære ansvaret for det misbrug, der eventuelt var foretaget af andre, der havde koblet sig på den trådløse forbindelse, idet det måtte være en internetabonnents ansvar at sikre sig, at andre ikke kunne få adgang til netværket.

Landsretterne var heldigvis (og måske ikke så overraskende) af en anden opfattelse. Da der i de enkelte husstande var flere mulige brugere af den enkelte internetforbindelse, mente retterne ikke, det var muligt at afgøre, hvem der rent fysisk havde foretaget den ulovlige fildeling, og de frifandt derfor de sagsøgte.

Siden da har musik- og filmindustrien ikke forfulgt ”almindelige” brugere af musik- og filmdelingstjenester med erstatningskrav og trusler om retssager, men i stedet fokuseret på at få spærret for adgangen til ulovlige tjenester kombineret med oplysning.

Men nu er der tilsyneladende nogle rettighedshavere, der igen er begyndt at hyre villige advokater til at sende trusselsbreve til almindelige brugere. Brevene ovenfor er det firmaet Scanbox Entertainment, som har bedt OPUS Law udsende.

Mange vil nok anse det for skræmmende at modtage et sådant trusselsbrev fra en advokat og derfor blot betale pengene for ikke at risikere yderligere. Og det er netop formålet med sådanne breve, for advokaten er jo udmærket godt klar over, at det i en retssag vil være ham, der skal bevise, at det er netop modtageren af brevet, der har streamet den pågældende film. Hidtil er det mig bekendt ikke lykkedes i nogen retssager.

Brevet fra advokatfirmaet Opus

Brevet fra advokatfirmaet Opus

Har du modtaget et brev fra Opus advokaten, og er det ikke dig selv, der har streamet filmen, så er mit forslag, at du skriver en mail til advokaten, hvor du bekræfter modtagelsen af brevet og samtidig gør opmærksom på, at du ikke kan anerkende kravet.

Det skulle være underligt, om ikke du derefter vil modtage et trusselsbrev eller to mere, men advokaten kan ikke overdrage kravet til inkasso, når du har meddelt ham, at du er uenig i kravet, så modtager du et inkassobrev, kan du klage til Rigspolitiet, som fører tilsyn med, at inkassobureauer overholder inkassoloven.

Hvis advokaten ønsker at forfølge sagen, er han nødt til at anlægge en retssag mod dig. Det kan lyde skræmmende, men da sagen drejer sig om så lille et beløb, vil den formentlig blive anlagt som det der kaldes en småsag. Her behøver du for så vidt ikke nogen advokat, men kan selv møde i sagen, og da sagen kun drejer sig om 2.200 kr. er der et loft over de sagsomkostninger, du risikerer at komme til at betale, hvis du taber sagen, på 1.800 kr. Og hertil kommer, at retten formentlig vil fastsætte erstatningskravet langt lavere end de 2.200 kr., advokaten kræver, hvis det skulle gå så galt, at du taber, så selv om du taber, vil du måske ikke engang komme til at betale mere, end hvis du bare frivilligt betaler uden retssag.

Ovennævnte betyder også, at du, selv om det måske er dig selv, der har streamet filmen, måske med fordel kan lade sagen komme for retten, da det ikke er usandsynligt, at retten vil fastsætte erstatningskravet langt lavere, end advokaten har gjort i sit brev.

 

Opdatering 4.oktober 2015:

Flere læsere af bloggen har sendt mig kopier af de breve, de har modtaget fra advokat Niels Dahl-Nielsen fra enkeltmandsadvokatfirmaet Opus (som har til huse på hvad der formentlig blot er en postadresse på Frederiksberg, hvor personligt fremmøde ikke er muligt).

Dem der ikke når at reagere inden for de første 14 dage efter dateringen af det første brev modtager automatisk et brev med overskriften “Påmindelse og inkassovarsel…”. Dette er der for så vidt ikke noget usædvanligt i. Reagerer man ikke på de betalingskrav, man modtager med posten, må man forvente at modtage rykkere. Det er derfor vigtigt, at du reagerer og svarer tilbage. Det kan f.eks. bare være en e-mail til den e-mail adresse, der står nævnt i brevet, hvori du så skriver din begrundelse for, hvorfor du ikke kan anerkende kravet.

Som jeg spåede ovenfor, stopper advokaten fra Opus imidlertid ikke sin fremturen, blot fordi man nægter at have streamet den omhandlede film. De fleste af dem, der har kontaktet advokaten, har formentlig oplyst ham om, at de ikke har streamet filmen, hvorfor de ikke vil betale, så det har han også et standardsvar til, som flere læsere af bloggen har sendt mig.

I dette opfølgende brev beder advokaten om at få oplyst, hvem andre end internetabonnenten selv, der kan have brugt netværket til at streame filmen. Samtidig nævner han, at det er hans opfattelse, at den der stiller en internetadgang til rådighed for andre som udgangspunkt er ansvarlig for den trafik, der foregår på internetforbindelsen. Her må man formode, at advokaten taler imod bedre vidende, da de to eneste domme på området netop har fastslået, at det modsatte er tilfældet. Selvfølgelig er man ikke ansvarlig for, at andre brugere af ens netværk benytter netværket til noget ulovligt.

Men er man forpligtet til at udlevere navnene på andre brugere af netværket? For det første kan det jo være, at netværket har været åbent for alle, hvorfor du ikke ved, hvem der har brugt det. Mere typisk kan det være, at det er familiemedlemmer, der også har adgang til samme netværk, og dem er man efter min opfattelse ikke forpligtet til at udlevere navnene på til advokaten, da man så i princippet risikerer at pådrage ens nærmeste straf, hvilket man ikke kan forpligtes til.

Så endnu en gang, er det ikke dig selv, der har streamet filmen, så skriv til advokaten og oplys ham om, at du ikke kan anerkende kravet, da det ikke er dig, der har foretaget den påståede handling. Herefter må advokaten ikke sende dig inkassobreve. Gør han det, overtræder han reglerne i inkassoloven. Hvis han fortsat vil forfølge kravet, er han derfor nødt til at anlægge en retssag som beskrevet ovenfor.

Opdatering 22. oktober 2015:

Flere har efterspurgt de to domme fra 2008, hvor intetnetabonnenter blev frifundet, fordi det ikke var bevist, at det var dem selv, der havde downloadet filmen. Jeg har ikke begge domme, men afgørelsen fra Østre Landsret kan læses her: Østre Landsrets dom fra 2008. Som det fremgår af de sidste to sider, argumenterede filmindustriens advokater også dengang for, at abonnenten måtte være ansvarlig for at sikre sit netværk og være ansvarlig for andres brug af netværket. Det fremgår tydeligt af landsrettens dom, at retten ikke fulgte disse argumenter, men krævede at advokaterne skulle bevise, at det var den sagsøgte abonnent selv, der havde foretaget den ulovlige handling. Da de ikke kunne bevise dette, blev den pågældende person frifundet.

Når man modtager breve fra Opus, kan man med fordel henvise til denne dom.

Opdatering 16. april 2016:

Servicemeddelelse til jer, der modtager breve fra Opus Law: I kunne jo overveje at give jeres mening til kende om opus-law.dk og firmaet bag, bl-law.dk på trustpilot.dk. Det er der af en eller anden grund endnu ingen, der har gjort, men I er jo på en måde “kunder” hos dem, og det kunne måske være rart for andre, der overvejer at benytte sig af disse to advokatfirmaer, at kende til andres erfaringer med dem 🙂

Opdatering 26. december 2016:

Udover Opus Law er der som mange også har nævnt i kommentarerne et andet advokatkontor, der arbejder på stort set samme måde, nemlig Njord Law, dog med den forskel at Njord Law virker lidt mindre aggressive i deres breve og som tilsyneladende heller ikke har samme antal standardbreve, de udsender, men mere tager en forbrugers benægtelse til efterretning. De samme principper som nævnt ovenfor omkring Opus Law gør sig i øvrigt også gældende for Njord Law.

For nylig var der lidt skriveri i pressen om, at Njord Law skulle have vundet en retssag mod en forbruger, der havde streamet en film ulovligt. Realiteten i sagen var dog, at forbrugeren havde tilstået/indrømmet, at han havde downloadet den omhandlede film, og derfor kan den pågældende retssag ikke bruges til noget som helst i retning af, at retten skulle have taget stilling og dømt nogen i sager som disse. Retten har blot udmålt en bøde til en forbruger, der havde indrømmet at have overtrådt loven på samme måde, som hvis en person indrømmer at have kørt for stærkt. Der er således ikke noget som helst, der er ændret, i forhold til at det er de to advokatfirmaer, der skal bevise, at netop abonnenten har downloadet en film ulovligt.

For nylig har advokatnævnet også haft lejlighed til at tage stilling til, om Opus Law’s fremgangsmåde var i strid med god advokatskik. Nævnet nåede med stemmerne 6 mod 1 frem til, at fremgangsmåden ikke var truende i en sådan grad, at henvendelsen kunne anses for i strid med god advokatskik. På baggrund af advokatnævnets afgørelse har Forbrugerombudsmanden også udmeldt, at han ikke foretager sig mere i sagen. Hvis man modtager et brev som beskrevet ovenfor, nytter det derfor ikke længere noget at klage til Forbrugerombudsmanden eller Advokatnævnet, men man må selvfølgelig fortsat forholde sig til, om man har foretaget sig det, brevet beskylder en for. Er det ikke tilfældet, må man med god samvittighed nægte at betale.

Kommentarer (504)

Trackback URL | Comments RSS Feed

  1. Jesper siger:

    @Sheila Jeg ville godt se dem dokumentere ulovligheden i standardbreve, især i betragtning af det 1. bruges af dem selv og 2. bruges i vid udstrækning af virksomheder generelt, fx ved afslag til jobsøgende.

    Det er bare endnu en af deres påstande, som ikke har hold i virkeligheden.

    Peter Fogh Knudsen: Hvis jeg tager fejl i ovenstående, så hilser jeg korrektion velkommen

    /Jesper

  2. VikingeMayn siger:

    Jeg blev anklaget for at have set en film ulovligt i starten af 2016 ( filmen skulle være set i 2014 ).
    Jeg er samler på film og har gjort det siden jeg var 13 år gammel ( er 34 år nu ), så jeg sendte dem selvfølgelig billeder af mine samlinger af både film, konsol-spil og cd’er.
    Fik deres standard svar tilbage og har ikke hørt noget fra dem siden.

  3. Martin siger:

    Jeg har dags dato modtaget et brev fra Opus advokat Tirana Akram

    om at jeg har downloadet en serie, med et forlig på 7.500 kr.

    Jeg har sendt dem nedenstående mail

    Kære Tirana Akram
    Jeg har dags dato 26-09-17 modtaget jeres brev om ulovligt download.
    jeg har ikke downloadet den i brevet nævnte serie og har ikke kendskab til, at andre har downloadet på mit netværk.
    Jeg ser denne sag/trussel som lukket
    Med venlig hilsen

    Nu tænker jeg der kommet et nyt brev eller mail fra dem, hvordan skal jeg forholde mig til den så. skal jeg blot sende samme svar igen?

  4. Anonym siger:

    Hej. Jeg er en fiktiv person som skriver om et fiktivt spørgsmål..

    Fiktiv person har fået brev fra Opus om ulovligt deling og download af ‘the big bang theory’ et enkelt afsnit og det er “dens” ip adresse der er blevet brugt.
    Det har forgået via bittorent og alle de ting som i andre på forumet også har beskrevet.

    Hvis nu alt det som beskrevet i brevet er sandt.
    Hvad kan den fiktive person så gøre?
    Kan “den” stadig benægte?
    Mange, hvis ikke alle indlæg handler om at de ikke har gjort det..

    Mvh “den” fiktive person

Skriv en kommentar




Hvis du gerne vil have et billede knyttet til dine indlæg, kan du få det hvis du får dig en Gravatar.

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.